Corona - Hvad betyder det for dig i Jammerbugt Kommune?

Læs om den aktuelle situation og restriktioner i Jammerbugt Kommune i forbindelse med COVID-19.

Ring til Corona-opsporing, hvis du er smittet med Coronavirus på tlf. 3232 0511, eller hvis du er nær kontakt til en, der er konstateret smittet på tlf. 7020 0233 (tast 2).

De danske myndigheder har samlet alle informationer om Coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar her, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på 7020 0233.

In English: Information from the Danish authorities about corona virus/covid-19 in Denmark.

Sundhedsteam i Jammerbugt Kommune

Kommunen har et sundhedsteam, der laver smitteopsporing, når der er COVID-19-smittede i dagtilbuddene, på skolerne, bostederne, plejecentrene mv. Desuden rådgiver sundhedsteamet skoler, familier, idrætsforeninger mv. om smitte, selvisolation, rengøring, og hvad man gør i en familie, hvis fx en søskende eller en far er smittet.

Sundhedsteamet består af leder i Sundhedsplejen Diane Aarestrup (tlf.: 41912491), leder af Sygeplejen Jette Simonsen (tlf.: 41912304) og lægekonsulent Bettina S. Nedergaard (tlf.: 41911923).

Sundhedsteamet kan træffes hverdage 7-21 og i weekender 9-21. 

Vagtordning:

25. februar - 3. marts: Jette Simonsen tlf.: 4191 2304

4.-10. marts: Diane Aarestrup tlf.: 4191 2491

11.-17. marts: Bettina S. Nedergaard tlf.: 4191 1923

18.-24. marts: Jette Simonsen tlf.: 4191 2304

25.-31. marts: Diane Aarestrup tlf.: 4191 2491

Konsekvenser af regeringens tiltag:

Affald og storskrald

Dagrenovation indsamles som normalt.
Det er vigtigt, at affaldet pakkes godt ind i en plastpose med knude, inden det lægges i affaldssækken eller containeren.

Vedr. mundbind: Vær venlig over for skraldemanden og læg mundbindet i en pose sammen med resten af dagrenovationen. Så flyver det ikke ud, når skraldemanden åbner låget på din skraldespand.

Genbrugsordningen for papir/pap og plast/metal kører som normalt.

Storskraldsordningen kører som normalt.

Bobler til flasker og papir kan benyttes som normalt.

Aktivitetscentre

Aktivitetscentrene har lukket fra og med 17. december.

Betaling til leverandører

Corona-udbruddet har alvorlige økonomiske konsekvenser for mange private virksomheder og skaber i nogle tilfælde en akut likviditetsudfordring. Jammerbugt Kommune kan i den forbindelse tilbyde leverandører til kommunen at betale for varer og tjenesteydelser før normal betalingsdato.

Er du leverandør til kommunen, har du fremsendt faktura med fremtidig betalingsdato, og ønsker du allerede nu betaling herfor, skal du sende en mail til oekonomi@jammerbugt.dk.

Af mailen skal fremgå:

  • Virksomhedens navn
  • Virksomhedens CVR.nr.
  • Fakturanr.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Flemming Pedersen på tlf. 7257 7801 eller på mail flp@jammerbugt.dk.

Bibliotekerne

Se Jammerbugt Bibliotekernes åbningstider her.

Jammerbugt Bibliotekerne lukker ned fra onsdag 16. december kl. 16. Nedlukningen gælder både den betjente og den selvbetjente åbningstid.

Gebyrerne slås fra i nedlukningsperioden. Det betyder, at hvis du har materialer, der skal afleveres, mens bibliotekerne er lukkede, kan du beholde dem uden at blive opkrævet gebyr.

Borgerservice

Borgerservice er lukket for fysisk fremmøde.

Du har mulighed for at bestille tid til fremmøde i Borgerservice på Rådhuset i Aabybro, hvis du har en uopsættelig henvendelse, der ikke kan vente til vi åbner igen.

Uopsættelige henvendelser er:  

  • Pas, men du opfordres til at vente med, at forny dit pas hvis det ikke er kritisk at få nyt pas lige nu.
  • Kørekort, men kun kørekort der udløber i lukkeperioden   
  • NemID  
  • Flytning og lægeskift, men kun for ikke-digitale borgere  
  • Udbetaling Danmarks områder, men kun for ikke-digitale borgere  
  • Lån af borger-pc  
  • Udlevering af mundbind jf. reglerne for afhentning af mundbind

Du kan få flere oplysninger om tidsbestilling i lukkeperioden her.

Generelle informationer: 

Har du generelle spørgsmål til tidsbestilling, pas, kørekort, NemID, flytning, lægeskift, sundhedskort mv., kan du kontakte Den Digitale Hotline på telefon 7020 0000.  

Har du spørgsmål til din skat, kan du kontakte Skattestyrelsen på 7222 1818.  

Husk at bruge mundbind i Borgerservice. 

Du kan kontakte Borgerservice i telefontiden på telefon 7257 7777:

  • Mandag – onsdag kl. 8.00-15.30
  • Torsdag kl. 8.00-17.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Botilbud

Midlertidige besøgsrestriktioner på botilbud i kommunen

Styrelsen for Patientsikkerhed har påbudt Jammerbugt Kommune et midlertidigt besøgsforbud på alle kommunale og private botilbud. Det gælder fra 18. december 2020 kl. 17.00.

Det sker på grund af et stigende smittetal i kommunen, og derfor er besøgsrestriktionerne indført her i lighed med landets øvrige kommuner. Det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19.

Derfor er det kun i et begrænset omfang muligt at besøge beboerne på de private og kommunale botilbud.

Det vil fortsat være muligt at foretage besøg på indendørs arealer i såkaldte kritiske situationer, herunder bl.a. forældres besøg hos børn. Det samme gælder for besøg af 1-2 faste besøgspersoner i beboerens egen del af tilbuddet (værelset/boligen).

Reglerne om besøgsrestriktioner på sociale tilbud i Jammerbugt Kommune vil blive ophævet i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, når restriktionerne ikke længere vurderes nødvendige.

Hvis du besøger botilbud, er det vigtigt, at du:

  1. Ikke har symptomer på sygdom og ikke har haft det i 48 timer før besøget
  2. Afventer at personalet modtager dig i indgangen ved dit første besøg
  3. Afspritter dine hænder ved indgangen og hyppigt under besøget
  4. Holder min. to meters afstand til beboere, pårørende og personalet på botilbuddet
  5. Undgår at røre ved kontaktflader på din tur fra indgangen til din pårørendes lejlighed
  6. Du kun opholder dig i din pårørendes lejlighed - for at undgå forsamlinger
  7. Undgår fysisk kontakt som håndtryk og kram så vidt muligt
  8. Aftørrer alle kontaktflader i lejligheden efter dit besøg med desinficerende servietter, der findes i hver lejlighed
  9. Afspritter dine hænder, inden du forlader botilbuddet

Derudover anbefaler vi, at du:

  • Anvender mundbind under hele dit besøg
  • Undgår at røre genstande i beboerens lejlighed
  • Lufter ud i beboerens lejlighed under og efter dit besøg

Du kan finde Sundhedsstyrelsens retningslinjer på følgende hjemmeside: https://www.sst.dk/da/corona 

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte personalet eller ledelsen på botilbuddet.

Rammer for besøg

Det er tilbuddets ledelse, der fastlægger rammerne for besøg. Det indebærer en konkret og lokal vurdering, herunder af tilbuddets konkrete indretning. Besøg skal desuden foregå efter gældende retningslinjer for hindring af smittespredning

Tilbudsledelsens ansvar for tilrettelæggelsen indebærer bl.a. at besøg kan udskydes, hvis det i den konkrete situation vurderes, at besøget ikke kan gennemføres på forsvarlig vis, herunder hvis den enkelte borger eller de besøgende ikke har en grundlæggende forståelse for smitterisiko, hygiejne og rengøring.

Hvis du har spørgsmål, kontaktes leder af tilbuddet:

Krabben: Leder, Mia Rikke Bager Nikolaisen, tlf. 4191 2241, mail mnj@jammerbugt.dk

Solkrogen: Konst. leder Michael Krusborg Nielsen, tlf. 4191 3731, mail mhn@jammerbugt.dk 

Poppelhuset og Egehuset: Leder Gitte Røge Christensen, tlf. 5146 4087, mail gir@jammerbugt.dk

Toftehøj og Sneppen: Leder Emma Mikkelsen Mark, tlf. 7257 7211, mail emm@jammerbugt.dk eller Afdelingsleder Niels-Jacob Ulstrup, tlf. 4191 2271, mail njs@jammerbugt.dk

Dagtilbud og Dagpleje

Dagtilbud har åbent som sædvanligt for alle børn

  • Sundhedsmyndighederne anbefaler, at forældre der er hjemsendt, og som ikke har mulighed for at varetage arbejde hjemmefra, holder deres børn hjemme i det omfang, det er muligt.
  • For de børn der møder i dagtilbud, vil der fortsat være fokus på Sundhedsmyndighedernes retningslinjer, herunder hygiejnekravene. Skulle jeres barn blive smittet, skal I fortsat kontakte det Kommunale Sundhedsteam, som vil hjælpe med den vigtige smitteopsporing.
  • Børn med tegn på sygdom skal blive hjemme.
  • Kravene til adfærd, hygiejne, rengøring, kørsel, aflevering og afhentning af børn samt større afstand mellem alle, betyder nye måder at være sammen på til leg og læring. Ifølge Sundhedsstyrelsen retningslinjer skal børnene opholde sig så meget som muligt udenfor, så det er vigtigt, at alle husker varmt udetøj.
  • Hyppig håndvask og hygiejne kommer til at fylde ekstra meget for alle uanset alder. Børnene skal undgå at lege i større grupper - og holde afstand, når de kan. Indendørs leg skal begrænses og helst ske mellem de samme børn. Legetøj, der ikke er nødvendigt, bliver pakket ned, og resten bliver rengjort efter brug.

Krav om mundbind

  • Forældre og andre besøgende på 12 år og derover, skal bære mundbind i dagtilbud mv., når de er indendørs. Fx ved hente-/bringesitutationer.

Er du testet positiv med COVID-19?

Det er vigtigt, at du isolerer dig selv og dermed beskytter andre mod smitte.

Se Sundhedsstyrelsens Q&A om selvisolation.

Isolation kræver ofte, at der tænkes nye handlemetoder. Det kan være online bestilling af fødevarer og levering til døren. Hvis I er flere i husstanden, kan huset deles op, så den smittede ”bor” i kælderen eller lignende. Det kan også være, at man er nødt til at trække på noget hjælp fra familie og venner fx til lån af sommerhus eller lignende.

I de situationer hvor husets indretning ikke kan imødekomme isolation fra resten af husstanden, det kunne fx være, at der kun er et badeværelse, har du, som borger i Jammerbugt Kommune, muligheden for at anvende en af kommunens isolationsboliger. Jammerbugt har tilsluttet sig Aalborg Kommunes aftale med St. Restrup Slotshotel om, at man her kan isolere borgere. Det betyder konkret, at du får et værelse og mulighed for tre måltider mad om dagen. Jammerbugt Kommune betaler for værelset og forplejningen. Under opholdet skal du selv foretage den daglige rengøring af værelset. 

Du skal være opmærksom på, at der ikke er sundheds- eller socialfagligt personale til stede ved isolationsboligerne. Såfremt du under opholdet oplever forværring af symptomer, skal du kontakte egen læge/lægevagt. Er der tale om akut kritisk hjælp skal du kontakte akuttelefonen på 112.

Du skal selv transportere dig til og fra hotellet.

Det er ikke muligt at møde op uden forudgående aftale med Jammerbugt Kommune. Er du forhindret i at isolere dig selv i eget hjem grundet indretningen eller er de øvrige beboere i husstanden i risiko for at udvikle alvorligt sygdomsforløb skal du kontakte Pandrup Plejecenter på tlf. 4191 3630. Pandrup plejecenter kan kontaktes døgnet rundt, men ved opkald efter kl. 20.00 kan opholdet først effektueres dagen efter.

Hvor længe kan opholdet være?
Udviser du symptomer, kan du blive indtil 48 timer efter, at symptomerne er ophørt. Er du testet positiv uden, at du oplever symptomer, kan du blive indtil 7 dage efter positiv test.

Når opholdet ophører, og du er klar til at tage hjem, skal du kontakte Pandrup Plejecenter igen og orientere om opholdets ophør.

Mere information:

Sundhedsstyrelsen - Hotlines og rådgivning

Sundhedsstyrelsen - Vejledninger

Coronasmitte.dk - Generel information om COVID-19

Coronaprover.dk - Bestil tid til COVID-19-test

Familiecentret

Familiecentret kan kontaktes på tlf.: 7257 7300.

Fogedretten

Fogedretten aflyser alle aftaler foreløbigt.

Folkeskoler, SFO og fritidsklubber

Alle elever fra 5. – 8. klasse er hjemsendt og modtager fjernundervisning.

Alle elever fra 0. - 4. klasse skal møde fysisk ind på skolen.

Alle afgangselever (9. og 10. klasse) skal møde fysisk i skole hver anden uge - under forudsætning af, at elever og personale testes 2 gange ugentligt.

  • Der testes med den nye kviktest.
  • Test 2 gange om ugen er frivilligt - men der opfordres kraftigt til at lade sig teste. Jammerbugt Kommune har uddannet podere til opgaven.
  • Elever og forældre modtager nærmere praktisk information fra skolen inden skolestart - også om test og samtykke.

Vi opfordrer til, at elever og personale lader sig teste inden opstart. Du kan se alle teststeder i Region Nordjylland på www.rn.dk/coronatest og bestille tid på www.coronaprover.dk.

  • I henhold til de gældende retningslinjer vil elever med fysisk fremmøde blive holdt klassevis. Det vil sige, at der ikke er undervisning på tværs af klasser og pauser tilbringes sammen med klassekammeraterne.
  • Der er tale om undervisning i forhold til nødbekendtgørelsen, hvilket betyder, at der kan være ændringer i det normale skema. De enkelte skoler vil orientere på AULA om dette.

Specialklasser

  • Elever i specialklasserækkerne skal fortsat møde ind fysisk i skole.
  • Der vil er også mulighed for almindelig SFO for disse børn.

Krav om mundbind

  • Myndighederne har besluttet, at alle forældre og andre besøgende skal anvende mundbind eller visir indenfor på skolen, SFO, klubtilbud m.v., herunder fx i forbindelse med aflevering og afhentning.

SFO

  • Aktiviteterne i SFO'en organiseres på en sådan måde, at børnene så vidt muligt er i faste grupper af børn og pædagogisk personale.
  • Dog kan man i ydertimerne sætte børnene sammen på tværs af grupperne. Dette af hensyn til børnenes trivsel.

Børn med tegn på sygdom skal blive hjemme
Kravene til adfærd, hygiejne, rengøring, kørsel, aflevering og afhentning af børn samt større afstand mellem alle, betyder nye måder at være sammen på til leg og læring.

Ifølge Sundhedsstyrelsen retningslinjer skal børnene opholde sig så meget som muligt udenfor, så det er vigtigt, at alle husker varmt udetøj.

  • Hyppig håndvask og hygiejne kommer til at fylde ekstra meget for alle uanset alder.
  • Børnene skal undgå at lege i større grupper - og holde afstand, når de kan.
  • Indendørs leg skal begrænses og helst ske mellem de samme børn. Legetøj, der ikke er nødvendigt, bliver pakket ned, og resten bliver rengjort efter brug.

Transport
Kørselskontoret oplyser, at kørslen kører normalt.

Ved spørgsmål kontaktes Mette Frost Andersen på 7257 7076.

  • Skolebusser og kørsel - Normal drift.
  • Skolekørsel – Visiteret til taxakørsel - Normal drift.

Forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud

Borgeren vil blive kontaktet telefonisk af rehabiliteringssygeplejersker, når afdelingen modtager en henvendelse fra egen læge eller sygehus.

Der aftales en nærmere individuel plan for hvilke tilbud eller opfølgninger, der er nødvendige.

Genbrugspladser

Genbrugspladserne er åbne som normalt, men der kan være midlertidige restriktioner. Læs mere om anbefalinger om brugen af genbrugspladserne her.

Vigtigt:

  • Overhold Sundhedsmyndighedernes anbefalinger før, under og efter turen til genbrugspladsen
  • Hold afstand – og kom helst alene
  • Vis hensyn
  • Følg personalets anvisninger
  • Benyt handsker og rør kun eget affald og egne ting
  • Medbring egen skovl, kost m.v. – der er ingen skovle og koste på genbrugspladsen
  • Ting til genbrug og kundetoilet er lukket

Erhverv kan benytte genbrugspladserne som normalt. Læs mere her.

Har du spørgsmål, ring på tlf. 7257 8931.

Genoptræning

Træffes på telefon 4191 2276 inden for normal åbningstid.

Hjemme- og sygepleje

Hjemme- og sygepleje er i drift.

Hold afstand - også udendørs

Stå sammen om at holde afstand ❤️

Også når du er udendørs skal du huske at holde afstand for ikke at sprede Corona-smitten.

Fra og med 6. januar til og med 4. april gælder: 

  • Forsamlingsforbud på 5 personer.

  • Myndighederne anbefaler, at alle begrænser social kontakt til max 5 personer ud over sin husstand, og at man ikke mødes mere end 5 personer i hjemmet.

  • Stærk appel om at aflyse alle aftaler, der ikke er nødvendige.

  • Afstandskravet på to meter. Det gælder både dagligvarebutikker og i det offentlige rum.

Hørekonsulent

Hørekonsulenten kommer på Aabybro Rådhus:

  • 11. marts
  • 25. marts
  • 8. april
  • 22. april
  • 6. maj
  • 20. maj
  • 3. juni
  • 17. juni
  • 1. juli

kl. 08.30 – 12.00.

 

Jobcenter og beskæftigelse

Jobcenter Jammerbugt holder lukket for personlig betjening

  • Du skal som borger derfor ikke henvende dig personligt på Jobcentret.
  • Hvis du har en aftalt tid/eller et møde vil din rådgiver kontakte dig pr. telefon eller digitalt.
  • Hvis du har et aftalt fysisk møde på jobcentret, skal du bære mundbind.
  • Ledige kan ikke sendes ud i nyttejob, nye virksomhedspraktikker eller nye løntilskud. Alle nuværende nyttejob bliver helt lukket ned, og kun igangværende praktikker og løntilskud kan forsætte, hvis du selv ønsker det. 
  • Som ledig skal du fortsat stå til rådighed for jobsøgning og deltage i digitale samtaler med jobcentrene. Du kan fortsat deltage i opkvalificering, hvor undervisningen som udgangspunkt skal foregå digitalt.
  • Jobcentrets/kommunens egne tilbud om vejledning og opkvalificering, fx særligt tilrettelagte forløb/øvrig vejledning og opkvalificering, oprettes og videreføres ikke, med mindre indholdet kan tilrettelægges, så det kan foregå digitalt.
  • Forløb hos private udbydere, som tilbyder øvrig vejledning og opkvalificeringsforløb videreføres eller oprettes ikke, med mindre indholdet kan tilrettelægges, så det kan foregå digitalt. Er der kurser, der er åbne for fysisk fremmøde, vil det dog være muligt at give et sådant kursus, hvis der er en arbejdsgivererklæring om, at den ledige ansættes ordinært efter opkvalificeringen.

Du anbefales i perioden at holde dig løbende orienteret om de udmeldinger, der kommer fra officiel side.

Til virksomhederne i Jammerbugt Kommune

  • Ud over at stå parate med et beredskab til virksomheder, der henvender sig, er Jobcenter Jammerbugt samtidigt opsøgende i forhold til situationer med rekrutteringsbehov, der opstår.
  • Jobcenteret kan ligeledes være behjælpelige med beskæftigelsesmæssige spørgsmål, herunder fx spørgsmål om arbejdsfordeling.

Yderligere information/kontakt:

Yderligere information kan findes på STARs (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) hjemmeside.

Læs Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings information om skærpede tiltag for beskæftigelsesindsatsen.

Kontakt Jobcenter Jammerbugt på tlf. 7257 8990

På Erhvervsstyrelsens infoside www.virksomhedsguiden.dk kan du holde dig ajour om de nyeste informationer og bl.a. finde konkrete svar på, hvornår og hvordan de forskellige hjælpepakker kan søges.

Erhvervshus Nordjyllands hotline hvor virksomheder kan få hjælp.

Erhvervsstyrelsens hotline, tlf.: 7220 0034

Kultur og fritid

Du kan holde dig orienteret på de pågældende tilbuds/institutioners hjemmesider/sociale medier.

Kørekorterhvervelse

Alle teoriprøver og køreprøver er indstillet. Dog bliver der fortsat gennemført prøver til storvognskategorierne.

På Politiets hjemmeside kan du læse mere om retningslinjer for gennemførelse af køre- og teoriprøver ift. COVID-19-situationen.

Kørselskontoret

  • Alle busruter kører som normalt, dog er rute 609 lukket ned fra og med den 18. januar 2021. Men kan åbnes igen ved behov.
  • Alle tog kører som normalt.
  • Plustur, Flextur, Flexhandicap og øvrige flextrafikordninger kan benyttes. Plustur, Flextur og Flexhandicap kan bestilles online via selvbetjening.

Skolekørsel – Visiteret til taxakørsel

  • Taxakørslen kører som normalt.

Taxakørsel til læge og speciallæge

  • Har du en kørselsbevilling gennem kommunen til læge og speciallæge, skal du kontakte kommunens Kørselskontor på tlf. 7257 7200 (hverdage mellem kl. 9.00 og 12.00)

Taxakørsel til genoptræning

  • Taxakørslen kører som normalt.

Taxakørsel til Aktivitetscentrene

  • Taxakørslen kører som normalt.

Taxakørsel til sygehus

  • Har du behov for transport til sygehus, skal du kontakte Regionens Kontor for Patientbefordring på tlf. 9764 8030.

Taxakørsel til genoptræning

  • Taxakørslen kører som normalt.

Fribefordring til læge og speciallæge
De borgere, der har kørselsbevilling, kan bestille taxakørsel til lægebesøg. Kørselskontoret kan kontaktes på 7257 7200 i åbningstiden, som fremgår nedenfor.

Der henstilles til, at borgere med symptomer på Corona ikke benytter sig af taxakørsel. Dette af hensyn til at forebygge smittespredningen over for bl.a. chauffører og andre borgere. 

Bestilling af kørsel til Corona-test er hos Vagtcentralen på tlf. 7023 7995 eller 9764 8030 (tryk 2 for specialtransport). Det skal være visiteret af en læge først, eller du kan få din læge til at bestille transporten.

Kørselskontorets åbningstid: mandag til fredag kl. 8.00 – 12.00

Materiale fra Sundhedsstyrelsen om psykisk sårbare

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet informationsmateriale om psykisk sårbare og COVID-19.

Materialet er rettet mod de psykisk sårbare men også til pårørende og fagpersoner.

Se rådene fra Sundhedsstyrelsen.

Materiale fra Sundhedsstyrelsen til forældre

Sundhedsstyrelsen har samlet information til forældre til børn, der går i dagtilbud eller skole i en pjece. Pjecen samler svar på nogle af de spørgsmål, forælder kan have, når et barn har symptomer, der kan være COVID-19. Pjecen indeholder også information til forældre med et barn, der er sendt hjem, enten som nær kontakt til en smittet, eller i forbindelse med screening for COVID-19 i dagtilbud eller skole. Pjecen er skrevet til forældre, men den kan også læses af andre, der har med børn og unge at gøre.

denne pjece kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis dit barn eller andre børn i dagtilbud, skole, fritidsaktiviteter og lignende testes positiv for Corona-virus.

Børn har mange spørgsmål om Corona-virus, men hvordan tager man snakken med dem om det? To film forklarer henholdsvis børn og voksne, hvad Corona-virus er og giver gode råd til voksne, så de kan tage hånd om deres børns bekymringer.

Se Sundhedsstyrelsens to film til børn og forældre

Spørgsmål og svar særligt til forældre

Rigtig mange forældre sidder med spørgsmål om Corona-virus. Derfor har Sundhedsstyrelsen lavet et dokument med de typiske spørgsmål og svar, som kan hjælpe forældre med at klare hverdagen. Se spørgsmål og svar. 

Retningslinjer om legeaftaler.

Materiale til særlige sårbare grupper

Sundhedsstyrelsen har samlet en række råd til ældre, gravide og personer med kronisk sygdom om, hvordan de kan beskytte sig selv.

Mink og COVID-19

Myndighederne har besluttet, at alle mink skal aflives, så vi undgår, at smitten spreder sig til flere farme og i værste fald videre til menneske. 

Regionen tilbyder krisehjælp til minkavlere og deres ansatte, se mere her.
– Borgere i Region Nordjylland kan ringe på tlf. 9764 3000.

Mundbind - gratis udlevering

Er du økonomisk vanskeligt stillet, så kan du få udleveret gratis mundbind (5-10 stk. ad gangen)

Økonomisk vanskeligt stillede er bl.a. kontanthjælpsmodtagere, personer på integrationsydelse eller de mest socialt udsatte.

Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen udleverer mundbind til borgere, som fx skal transporteres til kontrol.

Landets ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er omfattet af kravet om mundbind. Derfor er det fra torsdag 29. oktober 2020 muligt at hente gratis mundbind (5-10 stk. ad gangen) for studerende, for hvem det vil være en væsentlig økonomisk byrde selv at anskaffe mundbind til brug på uddannelsessteder.

Mundbindene kan afhentes i åbningstiden på Borgerservice i Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup. Se åbningstider her.

Derudover vil der også blive udleveret mundbind på bibliotekerne og de følgende steder:

Jobcenteret, Borgervænget 12, 9460 Brovst
Ungeenheden, Teknologiparken 1, 9440 Aabybro
Ressourcecentret, Skolegade 3, 9460 Brovst
Sprog- og Kompetencecentret, Gl. Landevej 70, 9440 Aabybro

Særligt for folkeskoleelever over 12 år

For elever, der af kommunen skal have stillet vederlagsfri befordring til rådighed efter folkeskolelovens § 26 mellem skole og hjem, gælder, at eleverne af kommunen skal have stillet mundbind til rådighed vederlagsfrit, hvis eleverne ifølge reglerne skal bruge mundbind. Det samme gælder for elever, der modtager specialundervisning i specialskoler og specialklasser, hvor kommunen er forpligtet til befordring, og hvor transporten foregår i bus eller taxi.

Endvidere gælder, hvis elever, der er omfattet af krav om brug af mundbind (typisk elever over 12 år), skal bruge mundbind under en ekskursion, vil disse få stillet mundbind til rådighed af skolen. Dette samme gælder for kørsel til svømmeundervisning og til lejrskole.

Mundbind fås på skolens kontor. 

Læs mere om brug af mundbind her.

Se instruktionsvideo om hvordan du bruger mundbind korrekt.

Offentlig transport/kollektiv trafik

  • Alle busruter kører som normalt - dog undtaget rute 609.
  • Alle tog kører som normalt.
  • Plustur, Flextur, Flexhandicap og øvrige flextrafikordninger kan benyttes.
    Plustur, Flextur og Flexhandicap kan bestilles online via selvbetjening.

Der er krav om brug af mundbind.

Se mere hos NT.

Se mere hos Sundhedsstyrelsen.

Plan og Miljø

De enkelte faggrupper kan kontaktes på

plan@jammerbugt.dk 

industri@jammerbugt.dk 

byg@jammerbugt.dk 

landbrug@jammerbugt.dk 

vandlob@jammerbugt.dk 

grundvand@jammerbugt.dk

natur@jammerbugt.dk

I forbindelse med akutte miljøuheld kontaktes: 

Plan og Miljøchef Gitte Clausen, tlf. 4191 2621

Afdelingsleder Kell Agerbo, tlf. 4191 2641

Afdelingsleder Henrik Damsgaard, tlf. 4191 2641

Eller 112.

Plejecentre

Besøgsrestriktioner er ophævet på alle plejecentre i kommunen

Styrelsen for Patientsikkerhed har 12. februar 2021 med øjeblikkelig virkning ophævet de midlertidige besøgsrestriktioner på alle kommunale og private plejecentre i Jammerbugt Kommune, som blev indført i december 2020.

Beboerne på kommunens plejecentre kan derfor igen få besøg. 

Beslutningen om at ophæve restriktionerne er truffet, fordi mere end 80 % af plejehjemsbeboerne er færdigvaccinerede mod covid-19. Besøg på plejecentrene skal fortsat ske på en forsvarlig måde, og under hensyn til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. For at dette kan ske, er det vigtigt at orientere sig om det enkelte plejecenters retningslinjer for besøg.

Når du besøger plejecentrene, er det derfor vigtigt, at du:

  1. Ikke har symptomer på sygdom og ikke har haft det i 48 timer før besøget
  2. Afventer at personalet modtager dig i indgangen ved dit første besøg
  3. Afspritter dine hænder ved indgangen og hyppigt under besøget
  4. Påfører dig mundbind ved indgangen til plejecentrene og ved al færden, hvor der er tilgængeligt for beboere og andre pårørende (gangarealer, opholdsrum mv.) Mundbind udleveres af personalet på plejecenteret ved din ankomst
  5. Holder min. to meters afstand til beboere, pårørende og personalet på plejecentret
  6. Undgår at røre ved kontaktflader på din tur fra indgangen til din pårørendes lejlighed
  7. Du kun opholder dig i din pårørendes lejlighed - for at undgå forsamlinger
  8. Undgår fysisk kontakt som håndtryk og kram så vidt muligt
  9. Aftørrer alle kontaktflader i lejligheden efter dit besøg med desinficerende servietter, der findes i hver lejlighed
  10. Afspritter dine hænder, inden du forlader plejecenteret

Derudover anbefaler vi, at du:

  • Anvender mundbind eller visirunder hele dit besøg - også under dit besøg i beboerens lejlighed. Du vil få udleveret et mundbind af personalet ved din ankomst til plejecenteret, så du behøver ikke at medbringe dit eget.
  • Undgår at røre genstande i beboerens lejlighed.
  • Lufter ud i beboerens lejlighed under og efter dit besøg.

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte personalet eller ledelsen på plejecenteret.

PPR

PPR er i normal funktion.

Selvisolation

Det er vigtigt, at du isolerer dig selv og dermed beskytter andre mod smitte.

Se Sundhedsstyrelsens Q&A om selvisolation.

Isolation kræver ofte, at der tænkes nye handlemetoder. Det kan være online bestilling af fødevarer og levering til døren. Hvis I er flere i husstanden, kan huset deles op, så den smittede ”bor” i kælderen eller lignende. Det kan også være, at man er nødt til at trække på noget hjælp fra familie og venner fx til lån af sommerhus eller lignende.

Selvisolation uden for eget hjem

I de situationer hvor husets indretning ikke kan imødekomme isolation fra resten af husstanden, det kunne fx være, at der kun er et badeværelse, har du, som borger i Jammerbugt Kommune, muligheden for at anvende en af kommunens isolationsboliger. Jammerbugt har tilsluttet sig Aalborg Kommunes aftale med St. Restrup Slotshotel om, at man her kan isolere borgere. Det betyder konkret, at du får et værelse og mulighed for tre måltider mad om dagen. Jammerbugt Kommune betaler for værelset og forplejningen. Under opholdet skal du selv foretage den daglige rengøring af værelset. 

Du skal være opmærksom på, at der ikke er sundheds- eller socialfagligt personale til stede ved isolationsboligerne. Såfremt du under opholdet oplever forværring af symptomer, skal du kontakte egen læge/lægevagt. Er der tale om akut kritisk hjælp skal du kontakte akuttelefonen på 112.

Du skal selv transportere dig til og fra hotellet.

Det er ikke muligt at møde op uden forudgående aftale med Jammerbugt Kommune. Er du forhindret i at isolere dig selv i eget hjem grundet indretningen eller er de øvrige beboere i husstanden i risiko for at udvikle alvorligt sygdomsforløb skal du kontakte Pandrup Plejecenter på tlf. 4191 3630. Pandrup plejecenter kan kontaktes døgnet rundt, men ved opkald efter kl. 20.00 kan opholdet først effektueres dagen efter.

Hvor længe kan opholdet være? 
Udviser du symptomer, kan du blive indtil 48 timer efter, at symptomerne er ophørt. Er du testet positiv uden, at du oplever symptomer, kan du blive indtil 7 dage efter positiv test.

Når opholdet ophører, og du er klar til at tage hjem, skal du kontakte Pandrup Plejecenter igen og orientere om opholdets ophør.

Sundhedspleje

Alle sundhedsplejersker kan kontaktes på hverdage mellem kl. 8.00–14.00. Da enkelte sundhedsplejersker ikke arbejder fuldtid, kan de have fridage. Sundhedsplejersken kan også kontaktes på mail via Sundhedsvejen.dk eller sikker mail: sundhedspleje@jammerbugt.dk

Sundhedsplejens aktiviteter både på småbørns- og skoleområdet er på vanligt niveau, dog med begrænsninger i aktiviteten for at afstedkomme smittereducerende tiltag. Der vil derfor IKKE være gruppeaktivitet som Baby Cafe og grupper, hvor kapaciteten 1-2 meters afstand ikke kan overholdes eller antal deltagere holdes under 5 deltagere (mor/far + barn + sundhedsplejerske).

Sundhedsplejens tilsyn sker efter aftale med forældre og kan forgå som hjemmebesøg, videokonsultation, telefonrådgivning eller konsultation.

Skal du have besøg af din sundhedsplejerske - HUSK, at du som forældre skal lufte ud, vaske hænder, også på baby inden sundhedsplejersken kommer. Kontakten skal være kortvarig og overholde 1 meters afstand.

Ved akut brug for sundhedspleje kan hovednummeret kontaktes på hverdag mellem kl. 8.00–15.00, torsdag kl. 8.00–17.00 og fredag kl. 8.00-12.00. Tlf.: 7257 7667/4191 2667.

Tandplejen

Tandplejen er åben og følger forholdsreglerne i forbindelse med COVID-19. 

Der vil ligge en faglig vurdering bag hvilke patienter, der tages ind, og hvilke der må vente. Vi følger løbende de retningslinjer, vi får fra Sundhedsstyrelsen.

Hvis du har behov for akut tandlægehjælp skal du kontakte Tandplejen telefonisk, så vi kan planlægge bedst muligt, så færrest mulige mennesker sidder i venteværelset på samme tid.

  • Det er ikke tilladt at møde op på tandklinikken uden forudgående aftale.
  • Man skal melde afbud hvis man har symptomer på COVID-19.
  • Tag kun én pårørende med på tandklinikken.

Tandklinikken Kaas tlf.: 7257 8510
Tandklinikken Aabybro tlf.: 7257 8517
Tandklinikken Brovst tlf.: 7257 8514
Tandklinikken Fjerritslev tlf.: 7257 8514

Info om nødbehandling udenfor tandplejens åbningstid

Testindsats

Testcentre i Jammerbugt Kommune

  • Brøndumvej 14-16 i Fjerritslev (Idrætscenter Jammerbugt)

    PCR-test: mandage og onsdage kl. 9-17. 
    Husk at bestille tid på www.coronaprover.dk. Hvis du ikke har NemID, kan du få hjælp til at bestille tid ved at kontakte Region Nordjylland på tlf. 9764 8463.

    Hurtigtest (uden tidsbestilling): tirsdage, torsdage, fredage og søndage kl. 9-17.

  • Sygehusvej 3 i Brovst

    PCR-test: tirsdage og fredage kl. 9-17. Desuden frem til og med uge 11 søndage kl. 9-17. 
    Husk at bestille tid på www.coronaprover.dk. Hvis du ikke har NemID, kan du få hjælp til at bestille tid ved at kontakte Region Nordjylland på tlf. 9764 8463.

    Hurtigtest (uden tidsbestilling): mandage, onsdage, torsdage og lørdage kl. 9-17.
  • Bransagervej 30, 9490 Pandrup

    PCR-test: torsdage kl. 9-17. 
    Husk at bestille tid på www.coronaprover.dk. Hvis du ikke har NemID, kan du få hjælp til at bestille tid ved at kontakte Region Nordjylland på tlf. 9764 8463.

    Hurtigtest (uden tidsbestilling): tirsdage kl. 7-15.30.

Du kan selv booke tid på coronaprover.dk:

  • Hvis du har symptomer, der kunne være COVID-19, men ikke føler dig så syg, at du har behov for at tale med din læge.
  • Hvis du har været i nær kontakt med en smittet og er blevet henvist til test af Coronaopsporingen
  • Hvis du ønsker en test af anden årsag

Du skal altid ringe til din læge:

  • Hvis du har symptomer på COVID-19, og føler dig så syg, at du gerne vil tale med en læge.
  • Hvis du er bekymret eller i tvivl.
  • Hvis det drejer sig om et barn under 2 år.

Oversigt over teststeder

Se kort over teststeder på coronasmitte.dk.

Vaccine

Vaccinationen er frivillig og gratis. Myndighederne forventer ikke, at vaccinerne vil være godkendte til fx gravide, ammende og børn, og derfor vil de grupper ikke blive tilbudt vaccination. I første omgang får Danmark ikke nok vacciner til alle. Derfor vil vaccination i starten blive prioriteret til de grupper, der har størst risiko for et alvorligt forløb bl.a. de ældste, beboere på plejehjem og ældre med risikofaktorer. Personale i sundhedsvæsenet og ældreplejen, som har tæt kontakt til de mest sårbare og varetager kritiske funktioner, vil også blive prioriteret først.

Følg med i Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender og se hvornår de forskellige målgrupper bliver tilbudt vaccination.

Læs mere om hvordan selve vaccinationen foregår, hvordan du skal forholde dig efter vaccinationen, hvor effektiv vaccinen er samt bivirkninger.

Hvordan?

Se Sundhedsstyrelsens forklaring af forløbet, når du gerne vil vaccineres.

  • Beboere på plejecentre og personale i sundhedsvæsenet og ældreplejen modtager information om tilbuddet fra deres institution eller arbejdsplads.
    Hvis du er i helt særlig risiko, eksempelvis hvis du er en ældre borger med alvorlig sygdom, så kan det være, at du bliver kontaktet af din egen læge eller sygehus, eller det kan være, at du selv kan spørge din læge, om du er i helt særlig risiko.
  • Når det er din tur til at blive vaccineret, modtager du en invitation til vaccination i din e-Boks eller pr. fysisk brev, hvis du er fritaget for digital post. Prioriteringen i forhold til hvornår netop du kan blive vaccineret, sker ud fra sundhedsmyndighedernes vurdering. Det har Jammerbugt Kommune ingen indflydelse på. Brevene udsendes efterhånden, som der er vaccinationstider til rådighed.
  • Når du får tilbudt vaccination mod COVID-19, vil du samtidig få information om, hvornår du kan blive vaccineret, og hvis du selv skal bestille tid til vaccinationen, vil du få at vide, hvordan det foregår.

Hvor?

  • Regionerne opretter vaccinationscentre rundt omkring i landet, hvor de fleste borgere vil kunne blive vaccineret.
  • Nogle vil få tilbuddet mere lokalt på for eksempel plejehjem.
  • Meget personale i eksempelvis sundhedsvæsenet og ældreplejen vil blive tilbudt vaccination på deres arbejdsplads. Det kan være på sygehus eller plejehjem eller på et af de regionale vaccinationscentre eller andre steder. Arbejdsgiveren vil give besked om, hvordan det vil foregå.

Hjælp til transport

  • Jammerbugt kommune kan hjælpe med at få transport via kørselskontoret (7257 7200), hvis du har modtaget et brev om, at du skal bestille en tid til vaccine og ikke kan transportere dig selv.

Hjælp til tidsbestilling

  • Hvis du ikke har NEM-ID, kan du bestille tid via Region Nordjyllands Corona-hotline på tlf. 97 64 84 83.

Ledsagelse til vaccination

  • Kommunen har stort fokus på at sikre hjælp til transport og tidsbooking til dem, som har brug for det.
  • Røde Kors tilbyder også en gratis ledsageordning til vaccination. Formålet er at skabe tryghed omkring vaccinationen for den enkelte.
    Røde Kors-ledsageren kan møde dig ved din egen bopæl, følge med i transporten, vente sammen med dig og sikre, at du kommer trygt hjem igen.
    Røde Kors' frivillige er klar over hele landet, og de følger myndighedernes generelle retningsliner om forebyggelse af smitte, og de bærer mundbind og holder 2 meters afstand så vidt muligt.
    Indsatsen koordineres fra Røde Kors' landskontor, og du kan høre nærmere ved at ringe på 3529 9660.

Få mere information om vaccinationen mod COVID-19

Sundhedsstyrelsens Q&A til frontpersonale om vaccination mod COVID-19.

Hvis du har generelle spørgsmål om vaccinationsprogrammet mod COVID-19, kan du ringe til den myndighedsfælles COVID-19 hotline på telefon 7020 0233.

Følg med på Regionen Nordjyllands side om COVID-19-vaccine

Læs mere om vaccination mod COVID-19 her.

Læs mere om udrulningen af vaccination mod COVID-19 her.

Følg med i hvor mange, der bliver COVID-19-vaccineret hver dag i Danmark her.

Husk fortsat at følge rådene til at forebygge smitte

Vaccination mod COVID-19 vil være et vigtigt supplement til andre tiltag, der bidrager til at mindske smittespredningen af coronavirus. Selv når det er muligt at blive vaccineret mod COVID-19, skal vi dog fortsat holde fast i at overholde de generelle råd:

  • Vask hænder / brug håndsprit
  • Hold afstand
  • Bliv hjemme, hvis du er syg
  • Brug mundbind
  • Host og nys i ærmet
  • Luft ud

Vej og park

Det er stadig muligt at indberette via kommunens selvbetjeningsløsninger her.

I tilfælde af akutte skader på veje og vejudstyr, som er til fare for færdslen eller til hinder for fremkommeligheden, kan du benytte Vej og Parks vagttelefon 72 57 89 40.

Uden for forvaltningens normale åbningstid kan skader, der er til fare for færdslen, anmeldes til Falck på tlf. 70 10 20 30. Falck vil sørge for midlertidig afhjælpning og kontakte forvaltningen ved først givne lejlighed.

Vielser

Planlagte vielser gennemføres.

Der må kun være i alt 5 personer inkl. giftefoged og vidner til stede ved vielsen.

Virksomheder og erhverv

I Vækst Jammerbugt holder vi os løbende orienteret om udvikling af konsekvenserne af Corona-virus for virksomheder, og vi holder os ajour i forhold til de vejledninger og hjælp virksomheder kan få.

Udover at kontakte Vækst Jammerbugts egne konsulenter på 7257 8980 eller på mail: vaekst@jammerbugt.dk for hjælp og sparring, kan vi anbefale Jammerbugt Kommunes virksomheder at:

  • Holde sig ajour på Erhvervsstyrelsens officielle virksomhedssite www.virksomhedsguiden.dk omkring, hvorledes virksomheder skal forholde sig under corona-situationen. Der er ligeså tilkoblet en telefonisk hotline til virksomheder: 7220 0034.
  • Benytte sig af Erhvervshus Nordjyllands team af rådgivere. De har lavet et særligt corona-team/corona-beredskab: https://ehnj.dk/corona-beredskab.
  • Tjekke Vækst Jammerbugts hjemmeside – siden opdateres løbende.

Erhvervsspørgsmål kan rettes til den nationale hotline på tlf.: 7020 0233

Visitation

Myndighedsafdelingen kan kontaktes på tlf.: 7257 7590.

Væresteder

De fire væresteder i Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro er åbne. 

Værestederne er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet på max 5 pers. På værestedet skal der være en afstand på 2 meter, og antallet af personer er begrænset af størrelsen på værestedets lokaler. Oplysninger om dette hænger på dørene.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt personalet på værestedet.

Værnemidler

Der er oprettet nøddepot med værnemidler, som indeholder forskellige udgaver af overtrækskitler, masker, håndsprit og overfladedesinfektion og handsker.

Depotet tilgås fra Elmevej 1, Brovst (over for busterminalen).

Kontakt via Jette Simonsen, leder af sygeplejen, på tlf. 4191 2304.

Hvis man står i en akut situation, hvor man har brug for værnemidler, så skal man kontakte leder af sygeplejen, som sikrer, at der kan afhentes det udstyr, der er behov for til den givne situation.

Der bliver ikke udleveret i pakker men i x stk., så vi ikke får varer, der kommer til at ligge ubrugte rundt omkring.

Det betyder, at man vil skulle forvente at hente ad flere gange, så vi er effektive i forbruget af varerne.

Ydelseskontoret

Ydelseskontoret kan kontaktes på telefon inden for normal åbningstid og sikrer naturligvis, at borgerne får ydelse:

Enkeltydelse samt integrationsydelse: 7257 7268

Sygedagpenge: 7257 7247

Fleksydelse/Ledighedsydelse: 7257 7263

Uddannelseshjælp/kontanthjælp/revalideringsydelse: 7257 7713

Se her...

Corona - Hvad betyder det for dig i Jammerbugt Kommune?

Corona - Få overblik over situationen

Symptomer og hvordan du kan forebygge smitte

coronasmitte.dk

coronasmitte.dk: Coronavirus/covid-19 i Danmark

Sundhedsstyrelsens vejledninger

Ofte stillede spørgsmål og svar om Corona

Følg kommunalbestyrelsesmøderne

Genbrugspladserne er åbne

Læs mere på derforjammerbugt.dk

Fang rotten med musen

Anmeld rotter

Den Digitale Hotline 7020 0000